Når gode kunstnere med de bedste instrumenter opfører stor musik i perfekt harmoni mellem lyd og dens modsætning pausen opstår den dybt bevægende oplevelse vi kender som stor musik

Med lys forholder det sig på præcis samme måde, når gode lyskunstnere opfører en symfoni af lys og skygge vækker det på samme måde som musikken en resonnans inden i os som kan være dybt bevægende. 

For at efterkomme ønsket fra klienter, arkitekter og indretningsarkitekter om en samarbejdspartner der bygge lysets musik ind hvor det ønskes er LIGHTMAN stiftet og vi kan her præsentere “orkesteret” bestående af faste eksperter vi samarbejder med.

Arkitekt Robert Örn

Robert er en af de få nulevende arkitekter der virkelig mestrer at realisere helheden helt ned i den enkelte detalje.

På samme måde, som man ikke kan lade være med at røre ved et lækkert snedkermøbel, besidder Roberts arkitektur samme gennemgående kvalitet og dragende stoflige skønhed, som gør det let at knytte et personligt bånd til stedet.

Robert forstår at iscenesætte bygninger og rum subtilt med lys, så de iboende kvaliteter, proportioner og materialers stofligheder træder frem og resulterer i steder der besidder en direkte emotionel appel.

Udover sin erfaring fra egen tegnestue med at designe og opføre fuldendte liebhaverboliger har Robert solid erfaring med iscenesættelse af rum med lys fra sin tid hos Bjarnhoff.

Hos LIGHTMAN har Robert ansvaret for større projekter der skal detailprojekteres og eventuelt koordineres med mange andre parter. I kraft af over 14 års erfaring med projektering er Robert god til at koordinere med andre arkitekter, indretningsarkitekter, entreprenører og håndværkere, så klientens ønsker og alle visioner bliver realiseret helt ned i detaljen i slutresultatet.

Katrin Barrie Larsen

Der er få der som Katrin formår at få alle enderne til at gå op (og ledningerne til at forsvinde) når et kompliceret belysningsprojekt skal realiseres så den kunstneriske vision bevares – samtidig med at alle myndighedskrav overholdes til perfektion.

Som uddannet designer fra Danmarks Designskole og medlem af kunstner gruppen Tokyo Blue kombinerer Katrin de kunstneriske evner med en meget solid teknisk baggrund fra sin tid som forskningsmedarbejder ved Statens Byggeforskningsinstitut og som lysdesigner hos Fagerhult.

Katrin er en af de meget sjældne personer, der forener, kunstneren, teknikeren og projektlederen i én og samme person, og det giver et usædvanligt overblik og en forfriskende evne til altid at se gode løsningsmuligheder, når visioner møder praksis.

Som projektkoordinator hos Dansk Center for Lys og projektkoordinator på Copenhagen Lightfestival er Katrin medansvarlig for at få mange kunstneriske indslag til at blive til én samlet event, der hvert år tiltrækker opmærksomhed fra millioner af mennesker verden over og tiltrækker tusinder af besøgende til hovedstaden.

Hos LIGHTMAN står Katrin for at detailrealisere de overordnede visioner i praksis og, når det er påkrævet at simulere og dokumentere overholdelse af myndighedskrav.